NYHED Selvvalgt Singlemor Ferie

Så er den her! Ferien som kun er for selvvalgte singlemødre med deres ønskebørn.

Er du selvvalgt singlemor med ønskebarn, har du måske nogle gange tænkt, at det kunne være spændende og sjovt, at holde ferie sammen med andre singlemor-ønskebarn familier.

Den mulighed findes nu hos os, i forbindelse med krydstogt i den tyrkiske skærgård om bord på et luksus træskib, hvor der maksimalt er plads til 10 gæster - eller 5 singlemor-ønskebarn familier - ad gangen. Derudover er der kun skibets besætning om bord, herunder danske Marianne, som er værtinde og rejseleder.

Her nedenfor kan du se flere detaljer om Singlemor-Ønskebarn ferien, om prisen og alt det praktiske.
 

Selvvalgt singlemor ferie selvvalgt single mor ferie selvvalgt singlemor ferie

Ferie for Singlemor-Ønskebarn familien

Bare det at være om bord på et smukt træskib, som sejler på roligt vand, er en herlig oplevelse. Her er der tid til nydelse og nærvær, mens I bliver forkælet af en serviceminded besætning.

  • Når skibet ligger for anker i en skøn vig eller lagune, kan der bades alt det I overhovedet har lyst til. På den indenskærs rute sejles der ca. 2 gange dagligt, oftest kortere ture, så bliver der mere tid til at lege, hygge, slappe af og bade.
  • Ved nogle af ankerpladserne er der mulighed for at komme ind til land og gå på opdagelse i den fantastiske natur.
  • For børnene er der nogen andre ønskebørn at lege med.
  • Vandet er lunt, klart og roligt. Skibet har en familie-venlig badestige fra dækket til vandoverfladen. Man må gerne hoppe fra platformen på toppen af badestigen. Husk at tage snorkeludstyr og badelegetøj med.
  • For mødrene er der mulighed for at udveksle erfaringer og styrke netværket som selvvalgt singlemor.
  • I kan måske aftale at "pulje" så nogle er sammen med børnene, mens andre læser, soler, sover eller bare slapper af.
  • Skibet anløber havn en gang midt på ugen, og vi tilbyder at man kan deltage på en halv- eller heldagsudflugt mens skibet provianterer. Her er der selvfølgelig også mulighed for shopping og cafébesøg.
  • Skibet har udendørs sovepladser nok til at alle kan opleve at sove under stjernerne - det er en oplevelse at falde i søvn under stjernerne og vågne til den smukke solopgang.
  • I kan med fordel tage spil med hjemmefra, og bøger til højtlæsning.
  • Der vil være meget tid til at lege med børnene, da besætning og værtinde tager sig af de praktiske ting med at sejle skibet, lægge til, lave mad o.s.v.
  • I den indre skærgård er der mulighed for at tilkalde både med forskellige vandsports aktiviteter, f.eks. ringo eller bananen. (Det koster ekstra).

Sidst men ikke mindst endnu et plus skal nævnes: vores besætning er tyrkisk, og har rigtig mange års erfaring med at sejle træskibs krydstogt med børnefamilier. Tyrkerne er varme,hjælpsomme mennesker, som holder meget af børn. Skibets kaptajn taler godt engelsk, og Jeres værtinde, som er dansk, taler også tyrkisk.

Kontakt gerne Marianne på bluecoast4u@gmail.com med de spørgsmål du ellers måtte have om rejsen, opholdet og mulighederne.

 

På roligt vand under dagens sol og nattens blinkende stjerner......

Singlemor-Ønskebarn-Ferie er så meget mere end en charterferie et lækkert sted med sol og vand..... stedet er ganske enkelt eventyrligt: et 24 meter langt luksus træskib, med kaptajn, kok og sømand. Vi sejler på roligt vand i den indre tyrkiske skærgård mellem Fethiye og Göcek. Området er kendt som et af verdens smukkeste naturområder, med skønt, klart og lunt havvand at bade i.

Hver singlemor-ønskebarn familie (2 personer) har egen kahyt med eget bad/toilet. Der er varmt vand i bruseren, tæpper, puder, sengetøj og håndklæder. I skal kun have håndklæder med til hav- og solbad. Der er helt normale 220 volt stik, så mobiltelefoner og ipads kan oplades, når skibets generator kører. Det gør den flere gange dagligt.

Vores kok er vandt til at lave herlig mad, som børn i alle aldre kan lide - der er selvfølgelig også skønne smagsoplevelser for de voksne. Det tyrkiske middelhavskøkken er rigt varieret uden at være meget krydret, og kokken laver sund velsmagende mad helt fra bunden. Læs mere om selve opholdet her.

Rammerne for Jeres ferie er eksotiske, og trygge. Firmaet Blue Coast Yachting har sejlet for grupper med særligt tema, herunder kurser i personlig udvikling, yoga, pilates og wellness, ferie for 3 generationer, siden 2004. Skibets kaptajn er yderst erfaren og sejlet med træskibs krydstogter siden 1987, ofte med danske gæster.

 

 

Kontakt, yderligere information og tilmelding

Uge 29 og uge 30 i sommeren 2018, priser, vilkår og det praktiske

Ferien er kun for Singlemor-Ønskebarn familier, og turene gennemføres ved minimum 8 deltagere og maksimum 10 - 12 deltagere.

I sommeren 2018 har vi indtil videre programsat 2 uger, men er meget åbne for at der kan arrangeres flere Singlemor-Ønskebarn ferier.

Uge 29 med ankomst lørdag den 14. juli og afrejse lørdag den 21. juli, vil blive fyldt op først, hvorefter der bookes til uge 30, med ankomst lørdag den 21. juli og afrejse lørdag den 28. juli.

Pris pr. deltager er kr. 4.500,00.

Prisen dækker ophold i en dobbeltkahyt med plads til 2 gæster, herunder sengetøj og håndklæder, eget bad/toilet. Alle måltider om bord på skibet.

Herunder kan du se flere detaljer om hvad prisen dækker, og hvad du må forvente at skulle betale/sørge for selv.

Detaljer om rejse og ophold

Kursusferie er rejsearrangør, og må ikke forveksles med et rejsebureau. Vi sælger ikke flybilletter, men er gerne behjælpelige med råd og vejledning omkring selve rejsen til og fra Tyrkiet.

Den oplyste pris for opholdet på skibet, kr. 4.500,- er pr. person uanset alder.

Prisen dækker:

  • Indkvartering i dobbeltkahyt for 2 personer, med sengetøj, tæpper, puder, håndklæder til personligt brug, eget bad og toilet.
  • Alle daglige måltider ombord: morgenmad m. kaffe/te, formiddags snack, frokost, eftermiddags snack m. kaffe/te og aftensmad. På ankomstdagen serveres aftensmad og på hjemrejsedagen morgenmad.
  • Skibets drift, herunder løn til besætning, forbrugsafgifter, transitlog, havneafgifter.

Prisen indeholder ikke:

  • Drikkevarer om bord, som skal købes i skibets bar. Barmenu med priser og udvalg kan fremsendes. Det er ikke tilladt at medbringe egne drikkevarer.
  • Flyrejse.
  • Lokal transfer fra lufthavn til havn, og returkørsel.
  • Afbestillings- og rejseforsikringer.
  • Udflugter og vandsports aktiviteter.
  • evt. frokost på ankomstdagen, samt evt. frokost og aftensmad på hjemrejsedagen.

Flyrejse:

Vejledende prisniveau på forskellige flyrejser, pr. januar 2018:

  • Rutefly, Turkish Airlines med flyskift i Istanbul, og flyvning til Dalaman, mad og drikke på flyet er med i prisen. (transfertid til Fethiye ca. 1 time). Tur/retur for 1 voksen + 1 barn ca. kr. 7.800.
  • Primera Air, direkte til Antalya, uden forplejning på flyet. (transfertid til Fethiye ca. 3,5 timer). Tur/retur for 1 voksen + 1 barn ca. kr. 8.250.
  • SunTours, direkte til Antalya, uden forplejning på flyet. (transfertid til Fethiye ca. 3,5 timer). Tur/retur for 1 voksen + 1 barn ca. 10.000.

Det er også muligt at flyve til den græske ø Rhodos, og derfra tage hurtigfærge til Fethiye.

Lokal transfer:

Kursusferie er i samarbejde med Blue Coast Yachting gerne behjælpelig med arrangering af lokal transfer - kørsel fra lufthavn til skibet og retur. Prisen afhænger af hvilken lufthavn der flyves til og fra, samt hvor mange personer der rejser sammen.